Dorrit Einersen: Lektor og ekspert i dystopisk fiktion og kvindelitteratur

Bag en stor lyseblå hoveddør træder vi ind i en tidslomme. Stue efter stue åbner sig op i forlængelse af hinanden, og med viden om, at der gemmer sig værelser fyldt med bøger både på etagen vi står på og på førstesalen, kan vi næsten ikke vente med at gå på opdagelse i reolerne. Her bor et læsende menneske.

Dorrit er født i 1940, har været ansat på Københavns Universitet i 50 år og vejledt mere end 200 specialer. Og nå ja, så er hun ekspert i dystopier og kvindelitteratur, og minder os lidt om Margaret Atwood med sit hvide hår.

Både Amalie og jeg har haft fornøjelsen af at have Dorrit som vejleder på vores specialer og da vi mødtes på KUA nogle uger tidligere, gik snakken hurtigt om bøger. ”Vi er book people” griner Dorrit, og tilføjer, ”ligesom dem i Fahrenheit 451 der memorerer og gemmer bøger. ” Og vi bliver alle tre enige om, at det er synd med alle de bøger, der står forladt rundt omkring på KUAs gratis bogbytte-stationer. 

Nu står vi hjemme i hendes kontor. 

Reol op og reol ned er fyldt op med bøger. Langt de fleste har hvide riller op ad ryggen, der vidner om, at de er blevet godt brugt.

”Ja, de står altså ikke rigtig i orden, det er de ikke lige blevet endnu.” beklager hun. 

Bøgerne ser ud til at være godt plantet på hylderne, og med sin flotte alder og mange år i huset, ser reolerne ikke ud til at skulle have den store tur i den nærmeste fremtid. Og jeg fortryder, at jeg aldrig får spurgt, hvordan de skulle inddeles, hvis hun fik tiden. Efter forfatter, genre eller måske årstal?

”Jeg ved altid hvordan de ser ud, men ikke altid hvorhenne de står.” siger hun med et smil.

Lidt system kan man dog ane i arbejdsværelset. Én hylde er fyldt med tunge leksika og ordbøger om gammel engelsksproget litteratur og poetik, i nærheden går navnene Shakespeare og Chaucer igen, mens et andet hjørne af lokalet er fyldt med efternavne som Atwood, Winterson og Gilman, en samling af stærke kvinder, der står side om side med teoribøger om feministisk litteratur. Jeg finder dog også senere Atwoods værker 4 andre steder i rummet og glæder mig lidt over, at selv den sejeste professor kan have lidt rod og uorden ligesom os andre dødelige.

På gulvet foran en række af reolerne ligger et smukt silketæppe spredt ud. 

”Er der bogkasser under?” spørger jeg begejstret og får allerede lyst til at gå på opdagelse i dem.

”Nej, det er aviser. Jeg skal lige have set dem igennem, før jeg smider dem ud. Måske er der noget, der skal gemmes.” Vi nikker forstående og jeg forestiller mig at de indeholder avisartikler og anmeldelser om Atwood, Orwell og Chaucer til Dorrits arkiv. Imens vi trækker bøger ud af reolerne og suger titel efter titel til os, spørger vi ind til hvad vi ser. Flere af bøgerne har smukke forsider, i udgaver jeg aldrig før har set.

”Har du nogensinde købt en bog kun pga. forsiden?” Jeg fortryder med det samme mit spørgsmål for svaret kommer flyvende. ”Nej. Det har jeg ikke. Men det er selvfølgelig rart at have noget pænt at kigge på.

”Hvor mange af dine bøger har du læst?” Dorrit bliver stille og tænker. Jeg omformulerer spørgsmålet. ”Er der nogle af bøgerne du ikke har læst?”

”Jeg har læst de fleste. Men der er nogle jeg ikke har fået læst. Det ville være dejligt med mere tid, til at få læst de bøger man gerne vil.” Det kunne vi vist godt alle bruge. Vores lister med boganbefalinger og TBR-piles vokser i hvert fald i en flyvende fart. Og med den imponerende mængde af bøger samlet i det lille kontor, er det ikke nogen lille bedrift at have læst langt størstedelen.

Dorrit fortæller at hun også har kælderen fuld af bøger. De stammer fra hendes tidligere kontor på KUA, som hun flyttede ud af, da hun sidste år stoppede på Københavns Universitet. Men det betyder ikke at hun er gået på pension. Hun underviser stadig et hold på Folkeuniversitetet og går ofte til forelæsninger ved fagfæller.

Tilbage til bogkælderen, fortæller Dorrit at hun har planer om at få bogkasserne sat i orden og ryddet ud. Åh, en hel kælder fyldt med bøger! Vi kan næsten ikke holde ud at tænke på alle de ensomme bøger, der står helt alene nede i kælderen og vi får lov til at komme igen en anden dag og hjælpe med sorteringen – det er jo drømmen for sådan to nørder som os. 

_____________________________________________________________________

Om Dorrit Einersen:

• Lektor emerita
• Københavns Universitet, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
• F. 1940
• Student 1959
• Magister i engelsk 1968
• Ansat som amanuensis 1969
• Lektor i 1973
• Undervisning i oldengelsk, middelengelsk og sproghistorie 1969-1975
• Derefter især i middelalderlitteratur, kvindelitteratur og moderne engelsk litteratur
• Udlånt på halv tid til Center for Kvinde- og Kønsforskning 1982-1988. Undervisning i bl.a. “quest novels”, “dystopian literature”, Chaucer, Shakespeare, D.H. Lawrence, Jeanette Winterson, Margaret Atwood, Ian McEwan og Paul Auster
• Vejledt ca. 200 specialer
• Forskning: Bl.a. Chaucer og Shakespeare, D.H. Lawrence, Jeanette Winterson.

/ Laura Bülow Leegård